Bøg.

Bøgen er udbredt i den tempererede del af nordlige halvkugle. Det er det vigtigste løvtræ i dansk skovbrug. Her i Ny Eshøj Skov er bøgetræerne jævnt fordelt over hele skoven. Bøgetræ er meget anvendt til møbler. Parketgulve af bøg er meget holdbare. Bøgebrænde er populært og giver god varme.

Bøg – bog – bogstaver – bøger. Har det noget med hinanden at gøre? Ja faktisk hedder det sig, at man på runernes tid skar runer i stave af bøgetræ. Det kunne måske være oprindelsen til betegnelsen bogstaver. Bøgen er et stort løvfældende træ med en gennemgående stamme og en tæt krone.

Barken er på den unge bøg brun og blank. Senere bliver den grå og glat. Den unge bøg holder på de visnede brune blade vinteren over. Kort før løvspring slipper den bladene og de brune aflange og spidse knopper begynder at vokse sig længere. 

Bøgetræets udspring med de sarte lysegrønne blade er topmålet af forårsstemning. Kort efter fyldes bladene dog med bladgrønt, og bliver tykkere og mørkegrønne. De orienterer sig hver især så effektivt efter lyset, at bøgen næsten kan lukke al lys ude fra skovbunden.

I bøgeskovens bund vokser næsten kun anemoner og skovsyre, som begge er så tidligt ude i foråret, at de har klaret udspring og blomstring inden det er bøgens tur.

Træet kan blive op til 35 meter højt på vore breddegrader. Et sundt træ kan blive op til 250 år gammelt. Fra 40 – 50 års alderen begynder bøgen at bære frugter. Det er trekantede nødder, som sidder i piggede skåle. Frugterne hedder bog. Bog og egens agern hedder tilsammen olden. De år hvor bøgen og egen bærer frugt kaldes oldenår. De år er der rigeligt med føde til dyrene i skovbunden.

Latin: Fagus sylvatica
Engelsk: Beech
Tysk: Buche