Skovfyr

I skovens nordvestligste og laveste hjørne er dette område beplantet med skovfyr. Vestenvinden skal her løftes op for at komme over gravhøjen på toppen af skoven. Skovfyrrene vil danne et tæt læ for egestykket lige øst herfor.

Skovfyr er et stedsegrønt nåletræ. I ungdommen er væksten kegleformet. Som ældre dog oftest paraplyformet. Nålene sidder hele vejen rundt om de nye og de etårige skud. Barken er i ungdommen lysegrøn og skællet. Senere bliver den grålig og ru og siden dybt furet. Med alderen bliver barken øverst oppe let skellet og næsten glat.

Skovfyr er et af mange arter af fyrretræer. Det vokser bedst i fuld sol, og kaster kun en let skygge.

I en tæt bestand af skovfyr vil de nedfaldne gamle nåle ligge i et tykt lag. De omsættes langsomt. I blanding med letløvede løvtræer som for eksempel egetræer, kan skovbunden være lys og med rig vækst af urter.

Skovfyrrens kogler modner først to år efter bestøvningen. Frøene i koglen har hver en lille vinge, så de kan spredes med vinden når de drysser ud.

Skovfyrren er et nøjsomt træ. Det kan klare sig på mager jord, og udholder også en lidt tør sommer..

Latin: Pinus sylvestris

Engelsk: Scots pine (redwood)

Tysk: Waldkiefer